Sådan opretter du en goodiepack
v.1.3.9
Step 1 - Opret en ny goodiepack
For at oprette en ny goodiepack skal du klikke på knappen Opret en ny goodiepack, som du finder øverst til højre på siden.
Hvis du endnu ikke har oprettet nogle goodiepacks, kan du oprette din første goodiepack ved at klikke på knappen Opret en ny goodiepack, som du finder under velkomstvideoen.
Step 2 - Navn til intern brug
Det er nu tid til, at du skal designe din goodiepack. Det gør du ved at udfylde de forskellige felter på siden, hvorefter du kan gå videre med oprettelsen af din goodiepack.
Først skal du udfylde Navn til intern brug. Dette navn er til administrativ brug og bliver ikke vist til kunder.
Step 3 - Banner logo
Herefter skal du vælge et banner logo, som bliver vist i toppen af din goodiepack. Klik på kameraet for at uploade det billede, du ønsker at bruge. Vælg et aflangt billede, der er minimum 100 pixels høj i .jpg- eller .png-format.
Når du har uploadet et billede, kan du tilpasse det. Derefter klikker du Ok.
Ønsker du at slette det valgte billede, kan du klikke på krydset, hvorefter du kan uploade et billede på ny ved at klikke på kameraet. Når du har uploadet det nye billede, kan du tilpasse det og derefter klikke på Ok. Ønsker du at erstatte det valgte billede med et andet billede, kan du klikke på blyanten og vælge et nyt billede. Efter du har valgt et nyt billede, kan du tilpasse det og derefter trykke Ok.
Step 4 - Hjemmeskærm genvejs-ikon
Du kan herefter vælge et hjemmeskærm genvejs-ikon, som bliver vist, hvis dine gæster gemmer goodiepacken til hjemmeskærmen på deres telefon. Her kan du med fordel vælge samme ikon, som du benytter som logo for din goodiepack. Du uploader et billede ved at klikke på kameraet. Vælg et kvadratisk billede, der minimum er 180x180 pixels i .jpg- eller .png-format.
Når du har valgt et billede, kan du tilpasse det og derefter klikke Ok.
Vil du slette det valgte billede, kan du klikke på krydset, hvorefter du kan uploade et nyt billede ved at klikke på kameraet. Herefter kan du tilpasse billedet og klikke Ok. Vil du erstatte det valgte billede med et andet, kan du klikke på blyanten og vælge et nyt billede. Det nye billede kan du derefter tilpasse, hvorefter du klikker Ok.
Step 5 - Overskrift
Du skal nu give din goodiepack en overskrift. Denne kommer til at stå under logoet i din goodiepack.
Dette felt understøtter desuden flettefelter, som du kan læse mere om ved at klikke på følgende ikon til højre for Overskrift:
Step 6 - Velkomsttekst
Herefter skal du give din goodiepack en velkomsttekst, hvor du fortæller gæsterne om, hvorfor de har modtaget goodiepacken, og hvad de kan bruge den til.
Det kan være en god idé at gøre goodiepacken personlig ved at indsætte gæstens navn, så der eksempelvis står "Kære Line". Dette gør du ved at skrive følgende i feltet:
Kære %{customer.firstname, "gæst"}
Hvis gæstens navn ikke kendes, vil systemet automatisk skrive "Kære gæst" i stedet for.
Der findes også andre flettefelter, du kan indsætte i velkomstteksten. Du finder mere information herom ved at klikke på følgende ikon til højre for Velkomsttekst:
I feltet har du også mulighed for at style teksten. Du kan blandt andet gøre den fed, skrå eller lave en punktopstilling. Du kan finde information om, hvordan du styler teksten, ved at klikke på A til højre for Velkomsttekst.
Step 7 - Temafarve
Nu skal du vælge farvepaletten for din goodiepack. Her skal du først vælge, hvilken temafarve du ønsker til elementerne i din goodiepack. Den farve, du vælger, bliver vist på cirklen rundt om billederne på dine goodies samt på knapper i din goodiepack. Du kan eventuelt vælge en farve, der passer til dit logo eller en anden farve, som I benytter i forbindelse med virksomheden.
Du kan vælge farven ved enten at indsætte den specifikke farvekode i feltet eller ved at klikke i firkanten og derefter køre op og ned i barren til højre.
Step 8 - Baggrundsfarve
Herefter kan du ændre baggrundsfarven på din goodiepack. Denne farve bliver vist som baggrund bag ved dine goodies i goodiepacken. Vær derfor opmærksom på at vælge en farve, der harmonerer med tekstfarven og det øvrige indhold.
Du vælger farve ved enten at indsætte den specifikke farvekode i feltet eller ved at klikke i firkanten og derefter køre op og ned i barren til højre.
Step 9 - Tekstfarve
Du kan også ændre, hvilken tekstfarve du ønsker i din goodiepack. Sørg gerne for at vælge en tekstfarve, der harmonerer med den baggrundsfarve, du har valgt. Tekstfarven og baggrundsfarven skal ikke ligne hinanden, da det i så fald vil være svært at læse teksten.
For at ændre farven kan du enten indsætte den specifikke farvekode i feltet eller klikke i firkanten og derefter køre op og ned i barren til højre.
Step 10 - Sprog
Herefter kan du vælge det sprog, som standardknapperne skal have i din goodiepack.
OBS! Vær opmærksom på, at du selv skal sørge for, at al den tekst, du taster ind, stemmer overens med det valgte sprog. Systemet oversætter kun teksten på stnadardknapperne og altså ikke dit indhold.
Step 11 - Aktiveringsdato
Du skal nu vælge en aktiveringsdato for, hvornår din goodiepack skal være synlig for dine gæster. Vælger du IKKE en dato, er din goodiepack ikke synlig, før du vælger en dato.
Du sætter en aktiveringsdato ved enten at klikke på feltet og selv indtaste en dato eller ved at vælge en dato fra kalenderen. Du kan også vælge at klikke på knappen Gør aktiv fra nu, hvorefter feltet udfyldes med det tidspunkt, hvor du har klikket på knappen.
Vær opmærksom på, at dine gæster ikke kan se din goodiepack blot fordi, at du har gjort den aktiv. Du kan derfor godt vælge Gør aktiv fra nu, så du selv kan tilgå goodiepacken, eksempelvis i forbindelse med opsætning og test.
Step 12 - Lukningsdato
Du kan også vælge en lukningsdato for din goodiepack. Her vælger du, hvornår din goodiepack ikke længere skal være synlig for dine gæster. Hvis du ikke vælger en lukningsdato, vil din goodiepack fortsætte med at være aktiv, indtil du manuelt lukker den.
Du sætter en lukningsdato ved enten at klikke på feltet og indtaste en dato eller ved at vælge en dato fra kalenderen. Du kan også klikke på en af de tre felter med forudbestemte perioder.
Step 13 - Automatisk lukning efter udsendelse (i minutter)
Du kan også vælge et tidspunkt for automatisk lukning efter udsendelse (i minutter). Denne funktion bruges oftest, hvis gæsterne modtager deres goodiepack på forskellige tidspunkt, og aktiveringsperioden dermed skal være individuel fra gæst til gæst. Dette kan eksempelvis benyttes, hvis der er noget eksklusivt indhold i goodiepacken, som gæsterne kun skal have adgang til i en begrænset periode.
Eksempel:
Gæst 1 ankommer til dit hotel mandag, så derfor skal denne gæsts goodiepack være aktiv x antal minutter fra mandag. Gæst 2 ankommer til dit hotel onsdag, så derfor skal denne gæsts goodiepack være aktiv x antal minutter fra onsdag.
For at angive, hvornår goodiepacken automatisk skal lukkes efter udsendelse, skal du indtaste det antal minutter, som din individuelle gæsts goodiepack skal være aktiv fra det øjeblik, gæsten modtager den.
Ønsker du ikke at sætte et tidspunkt for automatisk lukning, skal du efterlade feltet på 0 eller blankt.
OBS! Vær opmærksom på at indtaste aktiveringsperioden i antal minutter.
Step 14 - Tilladelser
Når du klikker på Vis avancerede egenskaber, kan du angive Ja eller Nej til, om du har samlet alle tilladelser til at sende gæsten markedsføring. Hvis du vælger Ja og dermed har samlet de rigtige tilladelser, vil alle dine goodies være synlige for gæster. Hvis du svarer Nej, og nogle af dine goodies er markeret med markedsføring, vil disse goodies blive vist med en hængelås på, indtil gæsten selv aktivt klikker og dermed giver tilladelse til at se indholdet.
Step 15 - Vis kort
Under Vis kort kan du vælge at få vist et kort øverst i din goodiepack, hvor adresserne for de goodies, der er i goodiepacken, bliver vist. Dette gør du ved at klikke på feltet ud for Aktivér.
Step 16 - Aktivér kundernes deling af en goodiepack
Her kan du give dine gæster mulighed for at dele en ny goodiepack med deres ledsagere. For at aktivere denne funktion skal du klikke på den hvide boks ud for Aktivér.
I tekstfeltet kan du skrive den tekst, som gæsterne sender, når de deler deres goodiepack med andre.
Step 17 - Spørg modtageren om mere info
Som noget af det sidste kan du spørge modtageren om mere info. Her kan du vælge, hvilke informationer du ønsker at indhente om gæsten. Dette bliver vist som et pop-up felt, gæsten skal udfylde første gang, de åbner deres goodiepack. Gæsten vil ikke kunne tilgå indholdet i goodiepacken, før de har udfyldt pop-up feltet.
Hvis gæsten eksempelvis allerede har udfyldt sit navn og telefonnummer i forbindelse med booking eller billetkøb, kender du allerede disse oplysninger, og gæsten vil dermed ikke få denne pop-up.
De kan vælge mellem de fastdefinerede informationer, såsom navn, email osv., ved at klikke på feltet ud for dem. Derudover har du også mulighed for at tilføje dine egne spørgsmål og svarmuligheder ved at skrive dem i tekstfelterne.
Til hvert spørgsmål kan du angive lige så mange forskellige svarmuligheder, som du ønsker. Hvis du ikke angiver nogen svarmulighed til et spørgsmål og blot efterlader feltet svarmuligheder tomt, vil gæsten få et tomt tekstfelt uden svarmuligheder, som de selv kan udfylde. Dette kan anvendes, hvis du ikke kender til alle de svarmuligheder, som potentielt kunne forekomme i forbindelse med et spørgsmål.
Eksempel:
Et spørgsmål kan være “Virksomhed”, hvortil en svarmulighed kan være “GoodiePack”.
Ønsker du at tilføje flere spørgsmål, klikker du på Tilføj parameter, og derefter klikker du på Tilføj værdi for hver svarmulighed, du ønsker at tilføje.
Step 18 - Gem
Når du er færdig med at udfylde de felter, som er relevante for din goodiepack, skal du trykke på Gem og gå videre nederst på siden for at afslutte oprettelsen af din nye goodiepack.
Step 19 - Tilføj goodies
Du er nu klar til at oprette goodies til din goodiepack.