Sådan uddeler du din goodiepack
v.1.3.3
Der er seks forskellige måder, du kan uddele din goodiepack på. Disse seks måder vil blive beskrevet i denne artikel.
OBS! Din goodiepack skal være aktiv, før du kan uddele den. Du vælger, hvornår din goodiepack skal være aktiv i feltet Aktiveringsdato, som du finder under 1. Denne goodiepack i goodiepackdesigneren.
Step 1 - Gå til '3. Uddel'
For at uddele din goodiepack skal du klikke på 3. Uddel i menuen øverst i goodiepackdesigneren.
Step 2 - Opret offentligt link
Som det første skal du oprette et offentligt link til din goodiepack. Det gør du ved at udfylde feltet under Opret offentligt link. Det, du skriver her, må gerne have relation til dit firmanavn, så brugeren kan genkende det. Gør gerne linket kort og letlæseligt for dine gæster.
OBS! Vær opmærksom på, at linket ikke kan indeholde bogstaverne æ, ø og å.
Når du har udfyldt feltet, skal du klikke Gem.
De seks forskellige uddelingsmetoder vil nu blive beskrevet
Uddelingsmetode 1 - Via direkte link
Du kan uddele din goodiepack via et direkte link, som gæsten kan indsætte i en internetbrowser og derved få adgang til goodiepacken. For at uddele din goodiepack på denne måde skal du kopiere linket til goodiepacken. Det gør du ved at klikke på Kopier til højre for linket til din goodiepack.
Uddelingsmetode 2 - Via QR kode
OBS! Hvis du laver et nyt link til din goodiepack, skal du huske at lave en ny QR kode, for at gæsten får den nyeste goodiepack via QR koden.
Step 1 - Klik 'QR kode'
For at uddele via QR kode skal du først klikke på knappen QR kode til højre for linket til goodiepacken.
Step 2 - Se og download QR kode
Du ser nu et pop up-vindue med QR koden til din goodiepack. Her kan du klikke på Download, hvis du ønsker at printe QR koden og give gæsten hurtig adgang til din goodiepack ved blot at scanne QR koden med mobilens kamera. De fleste mobiler kan scanne en QR kode via kameraet, uden det kræver en bestemt app.
Uddelingsmetode 3 - Uddel offentligt link til enkeltpersoner (via SMS)
OBS! Vær opmærksom på, at denne uddelingsmetode IKKE gemmer gæstens telefonnummer på oversigten og udsendte SMS'er. Telefonnummeret vil blot stå som "skjult".
Step 1 - Angiv afsender af SMS
Først skal du scrolle ned til boksen Uddel offentligt link til enkeltpersoner.
Her skal du som det første skrive, hvem SMS'en er fra. Dette skal du udfylde i tekstfeltet under Fra, og det, du skriver her, vil stå som afsenderen af SMS'en på modtagerens telefon. Afsenderen skal gerne være velkendt for modageren, så du kan eksempelvis benytte firmanavnet eller navnet på det sted, gæsten skal besøge.
Step 2 - Skriv SMS-tekst
Herefter skal du skrive den SMS tekst, som skal sendes til gæsten. Det gør du i tekstfeltet under Tekst. Linket til din goodiepack bliver automatisk tilføjet i slutningen af SMS'en, og derfor kan du med fordel afslutte din tekst med et kolon. Over tekstfeltet kan du se, hvor mange tegn du maksimalt må skrive. Hvis du overskrider dette, vil SMS'en komme til at fylde to beskeder, og du skal dermed betale dobbelt SMS-takst.
Tip: Det er en god idé at gøre SMS'en mere personlig ved at indsætte gæstens navn i beskeden, så der eksempelvis står "Kære Line". Det kan du gøre ved at skrive følgende i tekstfeltet:
Kære %{customer.firstname, “gæst”}
Hvis gæstens fornavn ikke kendes, vil systemet automatisk skrive "Kære gæst" i stedet for.
Step 3 - Gem
Når du er færdig med at udfylde afsender og SMS-tekst, skal du klikke på Gem.
Step 4 - Uddel goodiepack
Som det sidste skal du skrive gæstens mobilnummer i feltet under Til.
Derefter skal du klikke på Send goodiepack.
Step 5 - Åben uddelingsfunktion i nyt vindue
Det er også muligt at åbne uddelingsfunktionen i et nyt vindue. Det gør du ved at klikke på Åben i et nyt vindue.
Dette kan eksempelvis benyttes, hvis du har en iPad eller lignende til at stå et sted, hvor dine medarbejdere eller gæster selv kan indtaste deres mobilnummer og derved få goodiepacken tilsendt via SMS.
OBS! Det vil være dit eget logo, der bliver vist der, hvor GoodiePack-logoet er i eksemplet ovenfor.
Uddelingsmetode 4 - Uddel personligt link (via SMS)
Ved denne uddelingsmetoder bruges samme afsender og SMS-tekst, som der er angivet i boksen Uddel offentligt link til enkeltpersoner.
OBS! Vær opmærksom på, at ved denne uddelingsmetode gemmes gæstens telefonnummer, og det er dermed muligt at tracke gæstens brug af goodiepacken.
Step 1 - Udfyld gæstens telefonnummer
Du uddeler goodiepacken med denne metode ved at skrive gæstens mobilnummer i feltet under Telefonnummer i boksen Uddel personligt link.
Step 2 - Send goodiepack
Når du har udfyldt gæstens mobilnummer, klikker du på Send goodiepack under det felt, du har udfyldt mobilnummeret i.
Step 3 - Åben uddelingsfunktion i nyt vindue
Det er også muligt at åbne uddelingsfunktionen i et nyt vindue ved at klikke på Åben i nyt vindue.
Dette kan du eksempelvis benytte, hvis du har en iPad eller lignende til at stå et sted, hvor dine medarbejdere eller gæster selv kan indtaste deres telefonnummer og derved få goodiepacken tilsendt via SMS.
OBS! Det vil være dit eget logo, der bliver vist der, hvor GoodiePack-logoet er på billedet ovenfor.
Uddelingsmetode 5 - Via liste
Du har også mulighed for at uddele via en liste, hvis du allerede på forhånd ved, hvem der skal modtage din goodiepack, og du har kontaktinformationer på disse gæster.
Step 1 - Angiv, hvem SMS'en kommer fra
Gå til Uddel personligt link via liste.
Her skal du først angive, hvem SMS'en kommer fra, hvilket vil stå som afsender af SMS'en på modtagerens telefon. Det, der skal stå som afsender, skriver du i tekstfeltet under Fra. Afsenderen skal gerne være velkendt for modageren, så benyt eksempelvis firmanavnet eller navnet på det sted, som gæsten skal besøge.
Step 2 - Skriv SMS-tekst
Herefter skal du skrive den SMS-tekst, der skal sendes til gæsten. Denne tekst skal du skrive i feltet under Tekst. Linket til din goodiepack bliver automatisk tilføjet i slutningen af SMS'en, så det vil være en god idé at afslutte din tekst med et kolon. Over feltet Tekst kan du se, hvor mange tegn du har tilbage. Hvis du overskrider dette antal tegn, vil din SMS fylde to beskeder, og du vil skulle betale dobbelt sms-tekst.
Tip: Det er en god idé at gøre SMS'en mere personlig ved at indsætte gæsten navn, så der eksempelvis står "Kære Line". Dette kan du gøre ved at skrive følgende i tekstfeltet:
Kære %{customer.firstname, "gæst"}
Hvis gæstens fornavn ikke kendes, vil systemet automatisk skrive "Kære gæst" i stedet for. Der er også andre muligheder for dynamisk at ændre teksten med flettefelter, og det kan du læse mere om ved at klikke på ikonet til højre for Tekst.
Step 3 - Gem
Når du er færdig med at udfylde afsender af SMS og SMS-teksten, skal du klikke på Gem.
Step 4 - Angiv uddelingstidspunkt
Du skal nu angive, hvornår goodiepacken skal uddeles. Det gør du ved at klikke på feltet under Uddelingstidspunkt, hvorefter du kan vælge den ønskede dato og det ønskede tidspunkt.
Step 5 - Vælg liste med modtagere
Efterfølgende skal du vælge den liste, der indeholder de gæster, som skal modtage goodiepacken. Det gør du under Til.
Inden du kan udsende goodiepacken, skal du have uploadet listen med kontaktinformationer på gæsterne. Det gør du ved at klikke på Administrer og opret lister.
Ellers kan du også klikke på Opsætning og derefter Kundelister i sidemenuen til venstre.
I denne artikel kan du læse mere om, hvordan du opretter en liste.
Step 6 - Vælg, hvordan goodiepacken skal udsendes
Herefter skal du vælge, om goodiepacken skal udsendes via SMS, eller om den skal Gensendes. Du kan sætte flueben i feltet Gensend, hvis du ønsker, at dine gæster skal modtages goodiepacken, selvom de allerede har modtaget den på et tidligere tidspunkt. Ved at sætte flueben i dette felt vil ALLE gæster på den valgte liste altså modtage goodiepacken. Dette kan du eksempelvis vælge at gøre, hvis du har lavet nogle vigtige ændringer i goodiepacken, som du vil sikre dig, at gæsterne ser. I dette tilfælde kan du skrive en ny SMS-tekst, hvori der står, at gæsterne skal tjekke ændringerne i goodiepacken,
Hvis du ikke sætter flueben i feltet, vil det kun være NYE gæster, som ikke har modtaget goodiepacken tidligere, der vil modtage den.
Step 7 - Uddel goodiepack
Du skal nu klikke på Uddel.
Herefter kommer der en pop up-besked frem og spørger, om du er sikker. Klik OK.
Gæsterne på den valgte liste vil modtage goodiepacken på det uddelingstidspunkt, du har valgt. Nederst på siden kan du se en oversigt over dine udsendelser. Her kan du se status for hver udsendelse samt slette udsendelserne.
Uddelingsmetode 6 - SMS keyword
Du kan oprette et SMS-keyword, som dine gæster kan benytte for at modtage deres goodiepack. Hvis gæsten sender en SMS til 1220 med dette keyword, vil de automatisk modtage en SMS med goodiepacken kort tid efter.
Kontakt os for at høre nærmere om denne uddelingsmetode.
OBS! Hvis du laver ændringer i goodiepacken, efter du har udsendt den til dine gæster, vil ændringerne automatisk blive opdateret hos gæsten, uden du behøver at udsende goodiepacken igen.