Sådan laver du en ring op-funktion i en goodie
v.1.3.3
Du kan lave en ring op-funktion i en goodie på to forskellige måder:
- Som et hyperlink i teksten
- Som en knap i bunden af en online-goodie
Nedenfor får du en guide til begge dele.
Lav ring op-funktion som hyperlink i teksten
Det er muligt at lave en ring op-funktion i alle typer af goodies, når du gør det på denne måde.
Step 1 - Gå til '2. Tilføj goodies'
Først skal du klikke dig ind på 2. Tilføj goodies øverst i goodiepackdesigneren.
Step 2 - Lav ny eller rediger i eksisterende goodie
Nu kan du så enten vælge at lave en ny goodie eller redigere i en eksisterende goodie. Ønsker du at redigere i en eksisterende goodie, skal du klikke Rediger under den pågældende goodie.
Ønsker du derimod at oprette en ny goodie, skal du klikke på cirklen med teksten Tilføj en goodie.
Herefter klikker du på Ny.
Så vælger du, hvilken type goodie du ønsker at oprette.
Step 3 - Gå til '2. Indhold'
Når du er inde i den goodie, hvor du ønsker at lave ring op-funktionen, skal du gå ind på 2. Indhold.
Step 4 - Lav ring op-funktionen i beskrivelsesfeltet
I tekstfeltet til højre for Beskrivelse skriver du nu følgende:
"din tekst":tel:+4500000000
OBS! Du skal lave citationstegn på hver side af den tekst, som du ønsker at gøre trykbar.
Eksempler:
Telefon: "71 74 75 72":tel:+4571747572
Tryk "her":tel:+4571747571 for at ringe os op.
OBS! Du skal huske at skrive +45 (eller anden landekode) foran telefonnummeret.
I beskrivelsesfeltet ser det således ud:
Når gæsten åbner goodien på telefonen, ser det således ud:
Step 5 - Gem
Du skal nu trykke Gem nederst på siden. Din goodie er nu gemt, og når gæsten trykker på teksten, ringes der op til det indtastede telefonnummer.
OBS! Husk at teste fra en telefon, at ring op-funktionen fungerer.
Husk, at denne funktion muligvis ikke vil virke, hvis gæsten åbner goodien fra en computer, som ikke kan ringe op til et telefonnummer.
Lav ring op-funktion som en knap i en online-goodie
I en online-goodie er det muligt at lave ring op-funktionen som en knap, og du vil i det følgende blive guidet igennem, hvordan du gør.
Step 1 - Lav en ny online-goodie eller rediger i en eksisterende
Som det første skal du trykke på 2. Tilføj goodies øverst i goodiepackdesigneren.
Herefter skal du enten lave en ny online-goodie eller redigere i en eksisterende online-goodie. Vil du redigere i en eksisterende, skal du klikke Rediger under den pågældende goodie i goodiepacken.
Vil du lave en ny online-goodie, skal du klikke på cirklen, hvori der står Tilføj en goodie.
Herefter klikker du Ny.
I oversigten over de forskellige typer af goodies, du kan oprette, vælger du Online.
Step 2 - Indsæt telefonnummer og udfyld knap-tekst
På siden 1. Henvisning skal du skrive telefonnummeret ind i feltet under Link. Du skal skride det i ind på følgende måde:
tel:+4500000000
OBS! Du skal huske at skrive +45 (eller anden landekode) foran telefonnummeret.
Dernæst kan du skrive en passende tekst i feltet under Knap-tekst. Det kunne eksempelvis være "Ring til os".
Det vil se således ud for gæsten:
Og når gæsten trykker på knappen, kan vedkommende ringe direkte op til jer.
Step 3 - Gem
Tryk til sidst Gem nederst på siden.
Din online-goodie er nu gemt. Når gæsten trykker på knappen, ringes der op til det telefonnummer, du har indtastet under Link.
OBS! Husk at teste fra en telefon, at ring op-funktionen fungerer.
Husk desuden, at denne funktion muligvis ikke vil virke, hvis gæsten åbner goodien fra en computer, som ikke kan ringe op til et telefonnummer.