Sådan designer du en liste-goodie
v.1.0.1
I denne hjælpeartikel guider vi dig igennem, hvordan du designer en liste-goodie.
Step 1 - Tilføj en ny goodie
Når du vil oprette en liste-goodie, skal du først klikke Tilføj en goodie på siden 2. Tilføj goodies.
Herefter vælger du Ny efterfulgt af Liste.
Step 2 - Tilføj og / eller opret profiler
Nu er du på første trin i at oprette liste-goodien, og her skal du vælge de profiler, der skal vises på listen.
Her kan du tilføje profiler, der tidligere er oprettet på din organisation, ved at klikke på feltet Vælg profiler og derefter vælge de profiler, der skal tilføjes, i dropdown-menuen.
Du har også mulighed for at oprette nye profiler ved at klikke på Opret profil.
Herefter kommer der et vindue frem, hvor du kan oprette en profil. Det eneste felt, der er påkrævet at udfylde, er Titel. Du kan klikke på Se eksempler for at se, hvordan en profil ser ud på listen, og hvordan den ser ud, når man klikker ind på den. Her kan du også se, hvor og hvordan de forskellige felter bliver vist på profilen.
Note: En profil kan være en virksomhedsprofil eller en personprofil, alt efter hvad du ønsker at vise i liste-goodien. Hvis det er en virksomhedsprofil, vil det være oplagt at skrive virksomhedens navn i feltet Titel, og er det en personprofil, vil det give mening at udfylde personens navn i dette felt.
Note: Ved Opret Tags kan du oprette og tilføje tags til profilen. Tags kan bruges til at filtrere listen. Du opretter et tag ved at skrive det ønskede navn på tagget i feltet og derefter klikke Add.
I eksemplet herunder er profilen udfyldt som en virksomhedsprofil:
Når du har udfyldt profilen med de ønskede oplysninger, klikker du Gem.
Herefter kan du se, at profilen fremgår af feltet under Vælg profiler, og dermed er den tilføjet til liste-goodien.
Derefter følger du samme fremgangsmåde for alle de profiler, du ønsker at oprette.
Note: Hvis du på et tidspunkt ønsker at lave ændringer i profilerne, kan du klikke på Administrer profiler. Så vil du komme ind på en side, hvor du kan se alle de profiler, der er oprettet på din organisation, og hvor du kan lave ændringer i profilerne samt slette dem.
Når du har valgt / oprettet alle de profiler, der skal med i liste-goodien, klikker du på + Opret en liste.
Step 3 - Lav den visuelle del af goodien
Du er nu nået til andet trin af at oprette en liste-goodie, og her skal du lave den visuelle del af goodien. Det eneste, der er påkrævet at udfylde, er billede og titel, men du bør dog forholde dig til de resterende felter, da det kan være med til at gøre goodien endnu mere interessant for modtagerne.
Step 3.1 - Tilføj et billede
Som det første skal du tilføje et billede til goodien. Det gør du ved først at klikke på cirklen Klik her for at uploade nyt billede.
Herefter kan du enten vælge at uploade et nyt billede fra din computer, eller du kan vælge et eksisterende billede, du tidligere har uploadet til din organisation.
Når du har valgt et billede, kan du tilpasse det. Derefter klikker du Accept.
Step 3.2 - Udfyld en titel
Herefter skal du give goodien en titel ved at udfylde feltet til højre for Titel. Titlen bør være sigende i forhold til indholdet af goodien.
Step 3.3 - Navn til intern brug
Du kan dernæst udfylde et navn til intern brug, som blot er synlig for dig og ikke for modtagerne af goodiepacken.
Step 3.4 - Tilføj en undertitel
Som det næste kan du give goodien en undertitel, som du kan bruge til at uddybe goodiens titel. Undertitlen udfylder du i feltet til højre for Undertitel.
Step 3.5 - Tilføj et badge
Er der noget vigtigt ved goodien, du gerne vil fremhæve, kan du gøre det ved hjælp af et badge. Det kunne eksempelvis være et sted, en dato, et tidspunkt eller noget helt fjerde. Du tilføjer et badge ved at udfylde feltet til højre for Badge. Det, du skriver her, bør være kort og præcist.
Et badge vil blive vist oven på goodiens billede (se eksempel herunder):
Step 3.6 - Udfyld en beskrivelse
Dernæst kan du udfylde en beskrivelse på goodien i feltet til højre for Beskrivelse. Beskrivelsen bør indeholde information om eksempelvis hvor, hvornår og hvordan goodien benyttes. I beskrivelsen har du mulighed for at style teksten ved blandt andet at gøre den fed, kursiv og farvet, og du kan på den måde skabe mere liv i teksten. Du kan læse mere om, hvordan du styler teksten ved at klikke på A til venstre for Beskrivelse.
Step 3.7 - Avancerede egenskaber
Under Vis avancerede egenskaber finder du yderligere indstillinger.
Step 3.7.1 - Marketingtilladelser
I feltet Marketing kan du angive, om goodien indeholder markedsføring eller ej. Indeholder goodien markedsføring, vælger du Ja, og indeholder den ikke markedsføring, vælger du Nej. Som udgangspunkt er Nej valgt.
Hvis du i indstillingerne på selve goodiepacken har angivet, at du ikke har tilladelse til at sende markedsføring til modtagerne af goodiepacken, og du her angiver, at goodien indeholder markedsføring, vil der blive vist en lås oven på goodien. Dermed vil modtagerne af goodiepacken aktivt skulle klikke på goodien og give deres tilladelse, før de kan se goodiens indhold. Indeholder goodien ikke markedsføring, vil den blot blive vist som normalt.
Step 3.7.2 - Betingelser
I feltet Betingelser kan du tilføje betingelser til goodien, som modtagerne af goodiepacken skal acceptere for at kunne åbne goodien. Du kan her vælge blandt de betingelser, der er oprettet på din organisation. Har du endnu ikke oprettet nogen betingelser, kan du gøre det ved at klikke på Opsætning og derefter Betingelser i menuen til venstre.
Step 4 - Gem goodien
Når du er færdig med at oprette goodien, klikker du Gem nederst på siden.
Din goodie kan nu ses på siden 2. Tilføj goodies sammen med de resterende goodies i goodiepacken.