Sådan designer du en voucher-goodie

v.1.0.2

Med en voucher-goodie kan du lave vouchers, som kan bruges til at give modtagerne af goodiepacken fordele, som de kan indløse ved eksempelvis en restaurant, en tøjbutik eller noget helt tredje. I denne artikel guider vi dig igennem, hvordan du designer en voucher-goodie.


Step 1 - Gå til '2. Tilføj goodies'

Som det første, når du skal oprette en voucher-goodie, skal du klikke ind på siden 2. Tilføj goodies i den goodiepack, du ønsker at oprette en voucher-goodie i.


Step 2 - Tilføj en ny goodie

Herefter skal du klikke på knappen Tilføj en goodie.


Du kan nu vælge, om du vil oprette en ny goodie eller tilføje en eksisterende. Vælg Ny.


Herefter ser du en oversigt over de typer af goodies, du kan oprette. Vælg Voucher.


Step 3 - Design voucheren

Det er nu tid til at designe din voucher-goodie, hvilket sker i to trin. Det første trin er 1. Feature, og på dette trin laver du selve voucheren.


Step 3.1 - Voucherens titel og beskrivelse

Som det første skal du vælge en titel og en beskrivelse til voucheren, som du udfylder i henholdsvis Titel og Beskrivelse.


Note: I en voucher-goodie er der en titel og beskrivelse på goodien og på selve voucheren.


Step 3.2 - Indløsningsindstillinger for voucheren

Næste step er at opsætte indløsningsindstillingerne for voucheren. Her kan du først og fremmest beslutte antallet af indløsninger pr. voucher ved at indtaste det ønskede antal i feltet Antal indløsninger pr. voucher.


Hvis du ønsker, at voucheren skal genaktiveres efter et bestemt tidsinterval, skal du klikke på feltet Tilføj genaktivering af voucher.


Herefter kommer der nye felter frem, hvor du i feltet Genaktiver hver skal udfylde det ønskede interval, og i dropdown-menuen skal du vælge, om det er Time, Dag, Uge eller Måned.


Derudover har du mulighed for at indstille et samlet antal indløsninger på tværs af alle uddelte goodiepacks. Dette gør du ved at tjekke feltet Tilføj maksimalt samlet antal indløsninger af og derefter indtaste det samlede antal indløsninger i feltet Maksimalt antal indløsninger.


Step 3.3 - Lokation

I voucher-goodien har du også mulighed for at tilføje en eller flere lokationer, hvormed der vil blive vist et kort under voucheren, der viser den/de valgte lokation(er). Du tilføjer lokation(er) ved først at klikke på Lokation, hvorefter du kan vælge enten at oprette en ny adresse eller vælge blandt adresserne på din organisation.


Vil du tilføje en ny adresse, klikker du på + Opret ny adresse.


Herefter kommer der et vindue frem, hvor du enten kan søge adressen frem i feltet Søg eller selv manuelt indtaste adressen i felterne under. Klik herefter på Tilføj adresse.


Adressen kan herefter ses under Organisationens adresser, hvor den er vinget af og dermed tilføjet til din voucher-goodie. Vil du tilføje flere nye adresser, følger du samme fremgangsmåde.

Vil du tilføje en af adresserne på din organisation til goodien, skal du blot vinge af ved den eller de adresser under Organisationens adresser, du vil tilføje til goodien.

Herefter klikker du Gem og gå videre nederst på siden.


Step 4 - Design goodiens indhold

Du er nu kommet til det sidste trin i at oprette din voucher-goodie. I dette trin skal du som minimum udfylde Billede og Titel. Resten af felterne er op til dig, men du bør forholde dig til dem, da det kan være med til at forbedre goodien og gøre den mere interessant for dem, der modtager din goodiepack.


Step 4.1 - Vælg billede til goodien

Først og fremmest skal du vælge et billede til goodien. Det gør du ved at klikke på Klik for at uploade nyt billede.


Herefter kan du enten uploade et nyt billede eller vælge et eksisterende billede, du tidligere har brugt.


Når du har valgt det ønskede billede, kan du tilpasse hvilken del af billedet, der skal vises i goodien. Klik herefter Accept.


Step 4.2 - Vælg goodiens titel

Herefter skal du give din goodie en titel ved at udfylde feltet Titel. Sørg for, at titlen er kort og præcis. Desuden understøtter dette tekstfelt flettefelter, hvilket du kan finde mere information om ved at klikke på ikonet til venstre for Titel.


Step 4.3 - Vælg Navn til intern brug

Dernæst kan du udfylde feltet Navn til intern brug. Dette navn vil ikke kunne ses af dem, der modtager goodiepacken. Navnet er udelukkende til administrativ brug.


Step 4.4 - Tilføj en undertitel

Herefter kan du tilføje en undertitel til goodien, som ud kan bruge til at uddybe goodien og gøre den endnu mere interessant. Ønsker ud at tilføje en undertitel til goodien, skal du udfylde feltet Undertitel. Feltet understøtter desuden flettefelter.


Step 4.5 - Tilføj et badge

Du kan også tilføje et badge til goodien, hvor du kan fremhæve noget ved goodien, som eksempelvis et tilbud eller en bestemt dato. Du tilføjer et badge ved at udfylde feltet Badge med den ønskede tekst. Teksten bør være kort og konkret. Også dette felt understøtter flettefelter.


Et badge bliver vist som en hvid boks ovenpå goodien.


Step 4.6 - Udfyld beskrivelsen

Du skal herefter udfylde beskrivelsen for goodien i feltet Beskrivelse. Her kan du skrive informationer til modtagerne om eksempelvis hvor og hvordan de benytter sig af goodien.


Den tekst, du udfylder her, har du mulighed for at style ved eksempelvis at gøre den fed eller kursiv. Du kan læse mere om, hvordan du styler teksten ved at klikke på A til venstre for Beskrivelse. Derudover understøtter tekstfeltet også flettefelter.


Step 5 - Avancerede egenskaber

Under Vis avancerede egenskaber kan du tilføje yderligere indstillinger.


Step 5.1 - Markedsføring

Inderholder goodien markedsføring, skal du have tilladelse til at vise det til dem, der modtager GoodiePacken. Hvis din goodie indeholder markedsføring, skal du vælge Ja, og indeholder den ikke markedsføring, vælger du Nej. Som udgangpsunkt er Nej valgt.

Hvis du i indstillingerne for selve goodiepacken har angivet, at du IKKE har tilladelse til at sende markedsføring til dine gæster, vil der blive vist en hængelås over goodien, hvis den indeholder markedsføring. Dermed skal gæsterne aktivt klikke på hængelåsen og derefter give deres tilladelse til at modtage markedsføring, før de kan se goodiens indhold.

Hvis du angiver, at goodien ikke indeholder markedsføring, vil der ikke blive vist en hængelås over den, og den vil blot blive vist som normalt.


Step 5.2. - Betingelser

Som det sidste kan du vælge, om der er nogle betingelser, modtagerne af goodiepacken skal acceptere for at kunne åbne goodien. Klik på feltet Tilføj betingelser for at vælge blandt de betingelser, du har oprettet på din organisation.


Step 6 - Gem goodien

Når du er færdig med at designe goodien, skal du klikke Gem.


Din voucher-goodie er nu gemt, og du kan se den på siden 2. Tilføj goodies sammen med dine andre goodies. Her har du mulighed for at lave ændringer i goodien ved at klikke på Rediger og fjerne goodien fra goodiepacken ved at klikke Fjern.

Hjalp denne artikel dig? Tak for din feedback Noget gik galt under indsendelsen af din feedback. Prøv venligst igen.